31.12.17
Sådan har markerne set ud i 2 mdr. Mon der bliver noget til fårene til foråret ?

06.11
13 skind indleveret til garver Naujoks i Lübeck. Billeder fra garveriet kan ses under Galleri -> div. billeder
03.11
Årets mest produktive får. Kuldvægt 142 kg levende lam ved 120 dage

01.11
Vædderne sættes til fårene. Brunsten hos fårene er så kraftig, at de næsten forhindrer vædderens arbejde.

16.10
Svampe for brunst synkronisering sættes i fårene

03.10
Så kan det godt blive vinter for min skyld - wrappen er i stak.

29.09.
Så fik jeg bjærget 219 baller lucerne.

24.05
Vejning af lam ved 35 dage.
Se under Besætningen -> vejelister

04.05
De to får som er løbet om, har endelig læmmet, så nu er det hele afsluttet med et tilfredsstillende resultat.
13 læmninger heraf 1 gimmer har givet 24 levende lam. Læmningerne er forløbet uden de store vanskeligheder, kun et par, lidt for store, enkeltlam har modtaget hjælp.

30.04
Efter at have lavet folde og gjort elhegnet i stand efter vinteren og vejret synes at blive mere stabilt, er fårene endelig kommet på græs. Lammene trænger også til mere plads at boltre sig på.

26.04
Fodermarken med lucernegræs er blevet til sået i dag - 20 kg/ ha.
Forinden er marken harvet med fjedertandharve to gange med fjorten dages mellemrum, herefter tromlet. Der er ligeledes tromlet efter såning.
Udsæd kan ses på billedet ved siden af.

Ved ilæmningen i november blev 11 får drægtige i første brunst og to i anden.
Første hold er færdige med læmningen. De læmmede på fire dage, så synkroniseringen virker perfekt. 22 lam, som scanningen viste. Ale har overlevet og trives godt.

10.04.2017
Læmmebokse gjort klar.

05.04.2017
Eksisterende græsmark oversået med nedenstående græsblanding + et kg hvidkløver.

10.02.17
Så blev scanningen gennemført, med flg. resultat
12 får - 23 lam
1 gimmer - 1 lam
Ingen tomme dyr

Tid til at komme af med vinterpelsen

Fårene klippet, huset muget ud og ny sengehalm at muntre sig med.

Selv om det er sen eftermiddag, har solen alligevel magt.

Sidste års mest produktive får. 106 kg levende lam på 120 dage på trods af dårlig græsning hele sommeren.